Se videoen
Download transskription

Rory Goss

Læser erhvervsøkonomi
Ulster University, Belfast, afgangsår 2029

En vinterdag i januar 2024 oplevede den dengang 16-årige Rory Goss noget foruroligende midt i timen på Abbey Christian Brothers’ Grammar School i Newry, Nordirland. Han kunne ikke længere se whiteboardet forrest i lokalet.

Rory var godt i gang med en toårig gymnasial uddannelse og havde udelukkende fået topkarakterer det første år, da han skulle til at søge ind på universitetet. Stærkt optaget af golf og biler glædede han sig til at begynde at tage kørekort, men han vidste ikke, hvad der var ved at ske med hans syn.

En studerende står på gangen i en moderne bygning og holder en bærbar MacBook, mens han smiler til kameraet

Inden for få uger blev han diagnosticeret med Lebers hereditære optikusneuropati, en sjælden genetisk sygdom, der beskadiger synsnerven og kan føre til pludselig, alvorlig synsnedsættelse. I løbet af de næste seks måneder blev hans syn forværret med 95 %, hvilket betød, at han var officielt blind, da han gik op til de afsluttende eksamener i gymnasiet.

Mens Rory var indlagt på hospitalet, begyndte han at undersøge de indbyggede tilgængelighedsfunktioner på sin iPhone. Han brugte Zoom og Større tekst til at gøre indholdet nemmere at se og VoiceOver til at få det læst op, og det gik op for ham, at teknologi kunne være svaret på hans fremtid. “For de fleste mennesker ville det være en lille, ubetydelig opdagelse. Men for mig var det kæmpestort,” siger han. “Jeg tænkte, at hvis jeg kunne finde ud af at bruge min telefon, så ville alt andet falde på plads.”

Da han kom hjem, brugte han mange timer på at blive bekendt med de indbyggede tilgængelighedsfunktioner på sin Mac. Han brugte Zoom og Følg fokus til at forstørre skærmen og læse teksten, mens han skrev. Teksten på den højopløselige Apple Studio Display-skærm var stadigvæk knivskarp, når han zoomede ind. Han øgede tekst­størrelsen i apps og opdagede, at han kunne scanne dokumenter direkte fra sin iPhone til sin Mac med Kontinuitetskamera.

En studerende bruger en iPhone, mens han sidder foran en skærm, der viser indhold fra hans undervisning. Teksten er stor, fordi der er zoomet ind

Takket være disse funktioner kunne han fortsætte undervisningen og stadig klare sig rigtigt godt i skolen. Da funktionerne virker på samme måde på alle Apple-produkter, behøvede han kun at lære at bruge dem én gang. Han brugte sin iPhone til at indhente oplysninger fra tavlen og klassekammeraternes noter, som derefter blev synkro­niseret med hans Mac via iCloud. Disse værktøjer gjorde, at han kunne blive i klasse­værelset og fortsætte undervisningen sammen med de andre elever.

Hans lærer Phyllis McQuillan kan bekræfte vigtigheden af tilgængelighed. “Uden Apple-enhederne tror jeg virkelig ikke, at han ville have kunnet gennemføre gymnasiet. Han blev i stand til igen at tage hånd om egen læring.”

For Rory betød den selvtillid og forbindelse, som tilgængeligheds­funktionerne gav ham, alverden. “Teknologi har banet vejen for min selvstændighed. Det har givet mig mulighed for at klare tingene helt selv.”

To medstuderende samarbejder på en MacBook. Hun peger på skærmen, mens han skriver

Året efter fik Rory tre A*-karakterer, som er den højeste karakter, og et gennemsnit på over 90 % – en af de bedste præstationer på skolen. I dag læser han erhvervsøkonomi på Ulster University i Belfast og er i fuld gang med at skabe en fremtid, der engang var usikker. Hans MacBook hjælper ham stadigvæk med at klare selvstændige opgaver og gruppearbejde. Med sin modstands­dygtighed og opfindsomhed som omdrejningspunkt har han bevist, at med de rette værktøjer så forsvinder potentialet ikke – det tilpasser sig.

Udforsk Apples tilgængelighedsfunktioner

ALLE HISTORIER

Hjælper elever og studerende med at opnå succes på alle niveauer.

Se alle succeshistorier

Apple og studerende

Se, hvordan Apple hjælper studerende med at gøre verden til et bedre sted.

Læs mere