åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 23. marts 2026

Apples Worldwide Developers Conference vender tilbage den 8. juni og varer ugen ud

På konferencen, som bliver tilgængelig online verden over, fremvises den nyeste Apple-software og -teknologi
Grafisk repræsentation af Apples Worldwide Developers Conference 2026.
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple meddelte i dag, at deres årlige Worldwide Developers Conference (WWDC) vil finde sted fra den 8. til den 12. juni i et onlineformat, hvor udviklere fra hele verden får mulighed for at skabe forbindelser, udforske og innovere. Ud over onlineoplevelsen kan udviklere og studerende også deltage i et særligt event med personligt fremmøde i Apple Park den 8. juni.
WWDC26 har fokus på utrolige opdateringer til Apple-platforme, herunder fremskridt inden for kunstig intelligens og spændende ny software og nye udviklerværktøjer. Som en del af virksomhedens vedvarende indsats for at hjælpe udviklere vil WWDC også give dem en unik mulighed for at tale med Apples teknikere og designere samt få indblik i nye værktøjer, frameworks og funktioner.
WWDC starter med præsentationen og Platforms State of the Union mandag den 8. juni. Konferencen fortsætter online ugen igennem med over 100 videosessioner og interaktive gruppesessioner og konsultationer, hvor udviklere kan komme i kontakt med Apples ingeniører og designere for at udforske de seneste annonceringer. Konferencen finder sted på Apple Developers app, website og YouTube-kanal samt på Apple Developer bilibili-kanalen i Kina.
“WWDC er en af de mest spændende begivenheder for os her hos Apple, da vores fantastiske udviklerfællesskab får mulighed for at mødes til en intens uge med fokus på teknologi, innovation og samarbejde, ” udtaler Susan Prescott, Apples Vice President for Worldwide Developer Relations. “Vi glæder os meget til at se jer både online og personligt til det, der helt sikkert bliver et af vores hidtil bedste WWDC-events.”
Dette særlige event med personligt fremmøde i Apple Park den 8. juni giver udviklere og studerende mulighed for at se præsentationen og Platforms State of the Union, møde Apples teknikere og designere, deltage i særlige sessioner og aktiviteter og arbejde sammen med det globale udviklerfællesskab. Der er et begrænset antal pladser, og oplysninger om, hvordan man søger om deltagelse, kan ses på Apple Developer-websitet.
Apple er stolte over at støtte udviklere gennem Swift Student Challenge, som er et af Apples mange initiativer, der dygtiggør den næste generation af iværksættere, kodere og designere. Årets heldige studerende får besked torsdag den 26. marts og får mulighed for at søge om deltagelse i det særlige arrangement i Apple Park. Derudover bliver 50 vindere i kategorien Distinguished Winners anerkendt for deres enestående bidrag og inviteret til et tre-dages-arrangement i Cupertino.
Apple deler flere oplysninger om WWDC, inden konferencen starter, via Apple Developers app, website og YouTube-kanal. Udviklere over hele verden kan følge konferencen på LinkedIn og WeChat samt på bilibili i Kina.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

Pressekontakt:

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36